Handelsbetingelser for dansktraegulv.dk
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Dansk Trægulv [CVR-nr. 44842297]
1. Anvendelse
1.1 Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser for Dansk Trægulv [CVR-nr. 44842297], herefter kaldet Dansk Trægulv, finder anvendelse i det omfang de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.
1.2 Købers eventuelle købsbetingelser er ikke bindende for Dansk Trægulv.
2. Rådgivning
Køber har selv ansvaret for, at de leverede varer er egnet til det formål, køberen agter at bruge dem til. I intet tilfælde påtager Dansk Trægulv ansvar for rådgivning ydet i forbindelse med salg af varer, idet køber udtrykkeligt opfordres til at søge uafhængig rådgivning herom. Dansk Trægulv påtager sig dog erstatningsansvar for rådgivning, hvis køberen har lidt tab, der dokumenteret skyldes vores forsætlige eller groft uagtsomme forhold.
3. Tilbud og ordrebekræftelse
3.1 Medmindre andet er aftalt, er tilbuddet gældende i 14 dage fra tilbudsdato. Ethvert tilbud er afgivet med forbehold for mellemsalg, medmindre andet er aftalt.
3.2 Ordrer er først accepteret, når skriftlig ordrebekræftelse fra Dansk Trægulv foreligger.
3.3 Stemmer Dansk Trægulvs ordrebekræftelse ikke overens med købers bestilling, skal køber reklamere straks efter ordrebekræftelsens modtagelse. I modsat fald vil køber være bundet af ordrebekræftelsens indhold.
3.4 For specielt fremskaffede varer forbeholder Dansk Trægulv sig ret til at levere et kvantum, som fraviger det aftalte med +10 %.
4. Pris og betalingsbetingelser
4.1 Priserne er ab vores lager i Greve, ekskl. moms og afgifter, medmindre andet er aftalt og fremgår af ordrebekræftelsen.
4.2 Når intet andet er anført i vores ordrebekræftelse eller samhandelsaftale, er betaling netto kontant. Eventuelle rabatter ydes kun under forudsætning af rettidig betaling.
4.3 Såfremt betalingsfristen ikke overholdes, forrentes tilgodehavendet med en rentesats på 2 % pr. påbegyndt måned. Renten beregnes af den til enhver tid skyldige rentebærende saldo inkl. eventuelle tidligere tilskrevne renter. Manglende betaling vil efter den fastsatte forfaldsdag kunne medføre overgivelse til advokat og inkasso.
4.4 Ejendomsretten til de solgte varer forbliver hos Dansk Trægulv indtil køber har betalt den fulde købesum herfor.
4.5 Køber er ikke berettiget til at modregne i betalinger med eventuelle modkrav mod Dansk Trægulv, medmindre dette er skriftligt anerkendt af Dansk Trægulv.
4.6 Dansk Trægulv forbeholder sig ret til at regulere de accepterede priser i tilfælde af ændringer i valutakurser, materialepriser, produktionsomkostninger, arbejdslønninger, transportomkostninger, toldsatser samt ved statsindgreb eller andre forhold, som Dansk Trægulv ikke er herre over (jf. de i punkt 11 nævnte begivenheder).
5. Leveringstid
5.1 Leveringstiden er anført i ordrebekræftelsen. Såfremt forsinkelse ved levering skyldes en i punkt 11 nævnt begivenhed eller købers handling eller undladelse, forlænges leveringstiden tilsvarende. Dansk Trægulv skal i ovennævnte tilfælde informere køberen om ændringen i leveringstiden uden ugrundet ophold. Såfremt leveringshindringen varer mere end 3 måneder, er Dansk Trægulv og køber berettiget til at ophæve handlen, i hvilket tilfælde ingen af parterne kan gøre noget krav gældende mod den anden part.
5.2 Ved forsinkelse skal køber straks reklamere skriftligt og dokumenteret, ellers mister køber enhver misligholdelsesbeføjelse i anledning af forsinkelsen.
5.3 Dansk Trægulv påtager sig intet ansvar for forsinkelse ved de i punkt 11 nævnte begivenheder. Derudover kan Dansk Trægulv på intet tidspunkt blive ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre indirekte tab. I alle tilfælde kan Dansk Trægulvs erstatningsansvar aldrig overstige fakturaprisen eksklusiv moms for den del af leverancen, der er forsinket.
6. Returnering
6.1 Returvarer modtages kun efter forudgående aftale. Specielt fremskaffede varer tages ikke retur.
6.2 Godkendte returvarer krediteres med et returgebyr på 20 % af indkøbsprisen ekskl. moms ved franko levering til vores lager.
7. Tegninger, brochurer m.v.
7.1 Tegninger, specifikationer, brochurer og lignende, som er udleveret af Dansk Trægulv før eller efter aftalens indgåelse, forbliver Dansk Trægulvs ejendom og må ikke videregives eller anvendes i anden sammenhæng uden skriftlig accept.
8. Produktansvar
8.1 Dansk Trægulv skal af køber holdes skadesløs i den udstrækning, Dansk Trægulv pålægges ansvar overfor tredjemand for sådan skade eller sådant tab, som Dansk Trægulv efter punkt 9.2–9.4 ikke er ansvarlig for overfor køber.
8.2 Dansk Trægulv er ikke ansvarlig for personskade, medmindre det af køber dokumenteres, at skaden skyldes handlinger eller undladelser begået af Dansk Trægulv.
8.3 Dansk Trægulv er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre. Dansk Trægulv er ikke ansvarlig for skade på og fra produkter, der er fremstillet af køber eller på og fra produkter, hvori disse indgår.
8.4 Dansk Trægulv er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre indirekte tab. I alle tilfælde kan Dansk Trægulvs erstatningsansvar aldrig overstige forsikringssummen på Dansk Trægulvs produktansvarsforsikring. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne i henhold til punkt 8, skal denne part straks underrette den anden herom.
8.5 De i punkt 8.2–8.3 nævnte begrænsninger gælder ikke, hvis Dansk Trægulv har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
9. Mangler og reklamationer
9.1 Køber skal straks efter varens modtagelse gennemgå leverancen for at sikre sig, at den er intakt og i overensstemmelse med det aftalte.
9.2 Dansk Trægulv skal have eventuelle reklamationer i hænde senest 8 dage efter modtagelse af varen. Reklamationen skal afgives straks manglen konstateres eller burde være konstateret, samt være skriftlig, og det skal specificeres i reklamationen, hvilke mangler der gøres gældende. Ellers mister køber enhver misligholdelsesbeføjelse som følge af manglen. Reklamationer fritager ikke køber for overholdelse af betalingsbetingelser.
9.3 Såfremt det leverede er behæftet med mangler, er Dansk Trægulv berettiget til at afhjælpe manglen ved reparation eller omlevering inden 30 dage efter modtagelsen af den skriftlige reklamation. Afhjælpes manglen, kan køber ikke gøre nogen mangelbeføjelse gældende, herunder erstatning.
9.4 Dansk Trægulv er i intet tilfælde ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre indirekte tab. Dansk Trægulvs erstatningsansvar kan aldrig overstige fakturaprisen ekskl. moms for de varer, der er mangler ved. Endvidere er Dansk Trægulv i intet tilfælde forpligtet til at betale eventuelle omkostninger til af- og genmontering af mangelfulde varer, ligesom købers omkostninger til konstatering af mangler er Dansk Trægulv uvedkommende. Ved afhjælpning og omlevering skal det solgte returneres til Dansk Trægulv i original emballage og for købers regning og risiko.
10. Byggeleveranceklausul
For varer, der anvendes i Danmark, anerkender vi følgende byggeleveranceklausul angående forlængelse af den absolutte reklamationsfrist: Købelovens § 54, stk. 3 fraviges, således at Dansk Trægulvs ansvar ophører og forældes efter 5 år efter leveringen. For leverancer, der købes af forhandlere med henblik på videresalg, ophører og forældes ansvaret dog 6 år efter leveringen til forhandleren.
11. Ansvarsfrihed
11.1 Dansk Trægulv er berettiget til ved skriftlig meddelelse til køber at ophæve aftalen, når dens opfyldelse inden for rimelig tid bliver umulig for Dansk Trægulv på grund af krig, strejke, lockout, arbejdsnedlæggelse eller lignende politiske forhold, transportforhindringer, herunder sne/is, oversvømmelser eller transportuheld, svigtende kraftforsyning og dermed ligestillede produktionsvanskeligheder eller andet force majeure, som Dansk Trægulv ikke er herre over. Det samme gælder forsinkelse med eller mangler ved leverancer fra underleverandører. Dansk Trægulv påtager sig i ovennævnte situationer intet erstatningsansvar overfor køber.
11.2 Køber friholder Dansk Trægulv i enhver henseende for krav fra tredjemand, som køber efter nærværende salgs- og leveringsbetingelser ikke vil kunne gøre gældende overfor Dansk Trægulv.
12. Lovvalg og værneting
Uoverensstemmelser i anledning af nærværende aftale og til denne følgende bestemmelser skal afgøres efter dansk ret af de almindelige danske domstole ved Dansk Trægulvs til enhver tid værende hjemsted.
Minimumsordre
Medmindre andet er aftalt, er minimumsordre 6 m2.
Cookies
På dansktrægulv.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.
Logstatistik
Vi bruger en logstatistik på Dansktraegulv.dk hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.
Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Dansk Trægulv.
